Allerede i 1934 blev der gjort et forsøg på at starte en lokalafdeling af EDR i Roskilde, idet Werner Hansen, Skovbogade 26, indsatte en notits i august OZ, hvor han efterlyste kontakt med kortbølgeinteresserede i Roskilde og omegn for et nærmere samarbejde. Desværre skete der ikke mere og hvad årsagen var, vides ikke. Enten var der ikke lokale medlemmer nok, forarbejdet var ikke gjort godt nok eller det var det forkerte tidspunkt. I al fald blev der blev stille i byen omkring EDR, indtil maj 1944, hvor to drenge på 14 år opsøgte alle EDR medlemmer bosat i Roskilde og omegn for at lodde stemningen for en lokalafdeling i byen.
Drengene, Arne Wagenblast (senere OZ5AW) og ”Brolæggeren” havde gennemtrawlet gamle ”OZ” for at finde adresserne. Dengang blev navn og adresse på alle nye medlemmer offentliggjort i bladet, så det var bare at starte fra en ende af. ”Brolæggeren”, hvis borgerlige navn var Carl Christiansen og boede Skovbovængets Alle 35, var i lære som brolægger (deraf navnet). Egentlig var han ikke rigtig interesseret i radioteknik, men han fik da licens som OZ5CA i maj 1949 – til kammeraternes store forundring. Men han holdt heller ikke licensen særlig længe.
Et af de medlemmer drengene besøgte, var Kurt Jensen, DR 724, senere OZ2KJ. Han syntes det var en god ide, men foreslog at de ventede, til krigen var slut og amatørerne fik deres sendelicenser tilbage.
En anden var Frode Jensen, DR 389, senere OZ4FJ, i Allerslev ved Lejre, som skulle vise sig at få stor betydning for Roskilde afdelingens opstart. Frode flyttede i sommeren 1941 fra København til Allerslev By og efter at Arne og ”Brolæggeren” havde lagt kimen, voksede ideen om en lokalafdeling hos Frode, og i september 1945 OZ efterlyste han kontakt med EDR medlemmer i Roskilde og omegn med henblik på at oprette en lokalafdeling af EDR.
Denne gang gav det bonus. Tiden var rigtig, der var optimisme blandt radioamatørerne, nu besættelsen var et overstået kapitel og sendetilladelserne kom tilbage. Så 10 EDR medlemmer mødtes på Højskolehjemmet torsdag d. 5. oktober 1945 hvor man blev enige om at stifte en lokalafdeling i Roskilde. Frode Jensen blev formand og til posten som kasserer valgtes Kaj Hansen, Vestergade 1. Kontingentet blev fastsat til 1 kr. om måneden. Det blev besluttet at prøve på morsekursus, dersom man kunne finde en telegrafkyndig mand, da der udelukkende var DR amatører til stede.
Torsdag d. 25. oktober blev der igen afholdt møde på Højskolehjemmet, hvortil der var mødt 12 medlemmer. Der blev lavet udkast til love, som blev vedtaget. Næste møde blev fastsat til 8. november, og denne aften skulle bruges til at studere Frodes og Arnes 5 meter modtagere.
Omkring årsskiftet 1945-46 lykkedes det at finde en lærer til morsekursus med 10 elever og man fik lov til at holde møder på Højskolehjemmet hver torsdag mellem 19:30 og 22. I afdelingen var man også gået i gang med at bygge 5 og 10 meter modtagere.
Frode fik ingen lang karriere som formand. Da han boede et stykke udenfor Roskilde, kunne han på grund af de relative dårlige togforbindelser ikke deltage i alle møderne. Det var de andre medlemmer utilfredse med, så ved en ekstraordinær generalforsamling d. 21. marts -46, blev Tage Vejlø, med Frodes billigelse, valgt til ny formand. Men da Tage fraflyttede byen i slutningen af året, overtog Ole Flensborg, senere OZ5OF, formandsposten.
Morsekurset fortsatte i resten af 1946 og derudover afholdtes teorikursus.
Det kneb
meget med at finde egnede mødelokaler, for lokalerne på Højskolehjemmet
var ikke altid ledige, så derfor
ansøgte bestyrelsen at få Luftværnets
Kommandocentral til mødelokale. Det lykkedes dog ikke, så man valgte at
mødes skiftevis hos de forskellige medlemmer.
Medlemmerne
brugte det gamle vandtårn i Jernbanegade til praktiske forsøg, især på 5
meter.
Senderne, der blev brugt til forsøgene, havde en begrænset udgangseffekt, for dengang var der 220 volt jævnspænding i Roskilde, så det var på en måde let nok at få anodespænding til senderrørene, men de 220 volt begrænsede effekten. Til gengæld var der større problemer med glødespændingen. Jævnspændingen levnede ikke mange muligheder for at fremskaffe den lave spænding, normalt 12 volt, så den bedste og billigste løsning var at anvende bilakkumulatorer.
Afdelingen deltog i den Københavnske field-day d. 31. maj – 1. juni 1947 og var som sædvanlig placeret i vandtårnet. 7KP og 5AW havde bygget en modtager og sender til formålet og antennen var en 4 elements beam, hvor elementerne var fremstillet af elektrikerrør af metal, anbragt på isolatorer. Men QSOerne udeblev, da det viste sig, at senderen desværre lå udenfor båndet. En transceiver blev fundet frem, så dagen efter fik man forbindelse med en amatør i Hornsherred. Et ret magert resultat.
Roskilde amatørerne fortsatte deres 5 meter forsøg og ved field-day d. 31. juli fik de et forholdsvis godt resultat, på trods af, at den nye 7 rørs supermodtager ikke fungerede, og de derfor måtte anvende Helge Hansens 2 rørs transceiver. De endte da på en 25. plads ud af 39 stationer, hvilket ud fra de givne omstændigheder måtte siges at være meget pænt.
5 meter forsøgene blev fulgt med stor interesse af Paul Størner, OZ7EU, som var ingeniør og derudover en meget dygtig tekniker. Han og Henrik Nielsen, OZ9R, var Roskilde amatørernes mentorer. Det var dem man spurgte, hvis der var problemer. Og da OZ5AW havde overstået sin realeksamen i 1947, fik han et sommerferiejob i det firma, 7EU var fabrikschef, radiofabrikken AAC, American Apparat Company. En dag spurgte Paul, om Arne ville have hans gamle 5 meter sender, et tilbud Arne modtog med glæde. Senderen var en flot opbygget med 1 stk. RL12P10, 1 stk. RL12P50 og 2 stk. LS50 i udgangen.
Kurt Jensen, senere OZ2KJ, byggede en 3 rørs superregenerativ modtager, så nu havde amatørerne i Roskilde en glimrende 5 meter station, som de fik gode resultater med. I testen i februar 1948 var de længste afstande til Aarhus og Lund i Sverige, op til 130 km.
Ved Field-day
d. 21. – 22. august havde man forbedret stationen, idet modtageren blev
udskiftet med en tysk FuG 16 med 9 rør af typen RV12P2000. FuG 16 var en
modtager for området 38,6 til 42,2 MHz og den kunne ret let modificeres
til 5 meter amatørbåndet. En beskrivelse kan findes i OZ fra januar
1948. Denne gang blev den længste afstand var 224 km, idet de opnåede
kontant med OZ3EDR i Struer. Afdelingen blev blandt 55 stationer
placeret på en 6. plads, en kraftig forbedring i forhold til sidst. Så
Roskilde amatørerne var ved at komme efter det.
I mellemtiden forsøgte man sig også på 2 meter, idet Roskilde deltog i 2 meter field-day i slutningen af maj. Udstyret var en 2 rørs superregenerativ modtager, en selvsvingende sender og en 3 element beam. Desværre lykkedes det ikke at få nogen forbindelser ud over et par lokale. Og skal man være ærlig, var det vel egentlig også forventeligt?
Der var kommet så meget gang i Roskilde afdelingen i løbet af 1947, at optimismen steg og man blev enige om, at afdelingen skulle have sit eget kaldesignal. Og der skulle reageres temmelig hurtigt, for der var god efterspørgsel efter kaldesignaler med ”EDR”. OZ5AW påtog sig opgaven med at søge om licens til afdelingen og i slutningen af 1947 var licensen med kaldesignalet OZ9EDR i hus.
Og a pro pos sendelicens: licensudstedelserne ved årsskiftet 1948/49 stod i Jensen’s tegn, idet Frode Jensen, Kurt Jensen, Ejner Jensen og Søren Jensen alle fik deres licens og fik tildelt flg. kaldesignaler: OZ4FJ, OZ2KJ, OZ2TA og OZ2TO.
Det gik stille og roligt i årene derefter, næsten lidt for stille. Afdelingen deltog i Københavns afdelingens field-day i juni 1949 på 5 meter med kaldesignalet OZ7KP. Resultatet var vist ikke noget at skrive hjem om og på generalforsamlingen besluttedes det at bygge en afdelingsmodtager. Senere var det planen at der også skulle bygges en sender, således at afdelingen ville råde over en QRP station. Men det gik lidt anderledes. Modtageren blev godt nok bygget færdig, men man besluttede at afhænde den til OZ3SR og så tage hans modtager i bytte. På den måde kunne afdelingen indkassere hårdt tiltrængte 100 kr. Senderen blev aldrig til noget.
De efterfølgende år gik med de månedlige medlemsmøder på skift hos medlemmerne og i midten af 1954 dør aktiviteten helt ud. Man kan gisne om, at årsagen lå i at de fleste afdelingsmedlemmer havde nået en alder, hvor ungdommens iver og lyst til eksperimenter blev afløst af andre interesser, så som familie, børn og ikke mindst karriere.
Men i 1959 sker der noget. En gruppe Roskilde amatører besluttede ved et møde hos Bent Eggert Pedersen, OZ6BP, at genoplive afdelingen. 6BP blev formand og Poul Schnack Nielsen, OZ3PO, blev næstformand. De fremtidige møder skulle holdes hos 6BP på Kamstrupsti 8.
Ved medlemsmødet i februar 1960 havde man en ivrig diskussion om ”flyvende tallerkener”, foranlediget af OZ2UD, Ernst Olesen, som præsenterede en sådan af egen konstruktion. I den periode var der megen skriveri om disse objekter i dagspressen. Så da Ernst fik et billede af en ”flyvende tallerken” i Roskilde Dagblad d. 16. februar 1960, vakte det nogen opsigt. Derfor ville Ernst jo gerne fortælle, hvordan man fremstiller sådan en tingest.
D. 27. februar havde afdelingen en vellykket udflugt til atomforsøgsstationen Risø med flot tilslutning på 20 medlemmer. Turen til Risø foregik med bus i halvt ufremkommeligt føre, idet der var faldet en del sne.
I slutningen af 1961 fik afdelingen atter et lokaleproblem, idet formanden fraflyttede Roskilde. Så der skulle findes både ny formand og andre lokaler. Heldigvis gik det ret hurtigt med at finde et nyt mødelokale, idet det nye Roskilde Bibliotek var forsynet med mødelokaler og afdelingen fik lov at anvende lokale 2.
