Ideen bag grafikmanualerne

Ideen med grafikken var, at man skal være fri for at sidde med to manualer, hvis ikke man kan engelsk nok til at læse en manual. For er man ordblind går det da HELT galt med det der bladren frem og tilbage. Man mister simpelthen lysten!

Med en ordblind mand i huset blev det hurtigt lidt for almindeligt at gengive stykker af engelske manualer over scannere. Da vi begge (oz6ni og oz7ken) fik licens og 2m station (FT-1500M) i sommeren 2000, tog jeg konsekvensen af hans mange forespørgsler og lavede så en hel dansk manual over stationen - med grafik. Bare sådan lidt for sjov…

Men jeg fandt da hurtigt ud af, at der er flere der kan bruge ideen - uanset baggrund. Så det har da grebet lidt om sig..