REFERAT
af
GENERALFORSAMLING i OZ1VJO
torsdag den 8. maj 2025.
Fremmødte: OZ3KCH, OZ7GZ , OZ3IZ, OZ6WH, OZ1KMR, OZ5SK, OZ1AQV og OZ1AMK.
Ordinær generalforsamling startede kl. 19:30 med et velkommen og vi gik derpå straks til dagsordenens pkt. 1 – valg af dirigent.
ad 1 – Valg af dirigent.
OZ3IZ, Ivan blev foreslået og valgt som dirigent.
OZ3IZ konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og dermed beslutningsdygtig.
Derpå blev ordet givet til formanden OZ1AMK, Poul som fortsatte med dagsordenens pkt. 2
ad 2 - Formanden aflægger beretning.
OZ1VJO er stadig EDRs Lokalafdeling for Vejen og Omegn.
I regnskabsåret 2024/25 er vi 9 medlemmer. Velkommen til den nye mand på listen, OZ0PH, Per lütken.
Også i år har lokalafdelingen fået et sponsorbidrag, det kan ses i regnskabet. Tak til Jan.
Lokalafdelingens vedtægter er fortsat uændrede siden 6.5.2004.
Klublokalet P13 i Pavillonen, Baungårdsvej 2 er booket elektronisk via kommunens hjemmeside fra 1. torsdag i september til anden torsdag i maj fra kl. 19.00 – 22.00 lige med undtagelse af jul og nytår.
Ingen problemer, at vi er her efter 22:00 – systemet er tilpasset skoler og lign. med lukketider – vort lokale må bruges til kl. 24:00. Vi har nu 2 sæt nøgler til skabe og yderdør. Der er på dørene opslag om, hvad vi skal huske hver gang med lys og oprydning og fjerne affald.
Som bruger af kommunens foreningshus skal vi årligt betale kr. 200,- til rengøringsartikler og toiletpapir. Der er ikke opkrævet beløb i år, men det kan forventes næste år.
Alle foreninger har en turnus med månedlig rengøring af hele huset. Vi plejer at få tildelt den første weekend i december. Derudover skal vi løbende selv holde og rydde op i vort lokale.
Vi kan forvente at være brugere af P13 også de næste mange år. Bygningen har stadig trådløst internet.
Opstart af efterårssæsonen i OZ1VJO skete torsdag den 5. september 2024.
Vi blev ret hurtige enige om, at efterårets klubprojekt skulle være QO100-projektet til alle, der ønskede at være med.
Vi har også brugt efteråret til at høre om VARAC-programmet, Helix antenner, ISS, Amatørradio-satelitter og vejrsatelitter. Vi har været rundt om en del emner i dette år.
Den 10. oktober afholdt EDR sit medlemsmøde i Syddanmark i det store lokale inde ved siden af. Vi stod for arrangementet og havde byttet med frimærkefolkene, der så var i vort lokale.
JOTA den 18-20. oktober 2024 hos Skodborg-spejderne var meget vellykket og åbningstalen af fhv. forretningsfører Lone blev udsendt på HF og streamet til spejderne. De danske spejderlederne havde sørget for alt udstyr til åbningstalen, amatørradio, PA-trin, antenne m.v.
Efterfølgende fik vi lavet et QSL-kort og rundsendt via bureauet i Odense og udleveret til spejderne på ATF i Odense.
Det årlige ATF trak også i år besøgende fra hele landet. Jeg fik bl.a. købt stumper til mit QO100-projekt.
Vi tog til et EDR-foredrag i Billund den 28. november og hørte Jacob, OZ7AEI fortælle og vise en masse om OZFF (Flore Fauna).
Måske skal vi også ud at aktivere et område her i nærheden.
EDR ønskede at udgive bladet OZ for december 2024 i en specialudgave, der kunne bruges som reklame for de næste år. Vi i OZ1VJO har beskrevet lidt om vor lokalafdeling.
Juleafslutningen var den 12.12.2024 med lækker mad øl/vand samt kaffe/te og kage.
Vores rengøring af hele huset skete samme dag.
Opstart 9. januar 2025, hvor vi fik besøg af Per Lütken, OZ0PH.
Vintersæsonen 2025 fortsatte de næste mange gange med QO100 projekterne, Helix-antenner, softvareopsætninger og meget andet.
Jeg synes aktiviteterne her i OZ1VJO i år har været mange og forskellige – mange har bidraget med input og forslag.
Lidt om EDR-Valget 2024.
I sommeren 2024 var der valg til EDRs Repræsentantskab (RM). Valget blev et elektronisk valg, der forløb helt uden problemer. Det kan vi så forvente igen næste gang, som er om 2 år.
De nyvalgte samledes i Odense til RM den 16.11.2024 og alle valg m.v. gled lige så glat. Det mest fredsommelige RM jeg nogenside har overværet. Rigtigt mange valg var genvalg f.eks. vor landsformand Arne, OZ4VW.
Afslutning.
Til slut - Tak til bestyrelseskolleger og alle for støtte og medvirken til klubbens aktiviteter i det forløbne år. Tak for et godt år i OZ1VJO.
Bemærkninger og spørgsmål til formandens beretning: Ingen
Formandens beretning blev godkendt.
ad 3 – Regnskabet fremlægges til godkendelse.
Dirigenten gav ordet til kassereren, OZ7GZ, Lars.
Det reviderede regnskab var tidl. rundsendt og desuden trykt på bagsiden af den omdelte dagsorden for GF.
OZ7GZ gennemgik og kommenterede de enkelte poster i regnskabet for perioden 1. april 2024 – 31. marts 2025. I år var der kommet et sponsorat på 100 kr. idet Jan, OZ1AQV havde indbetalt enstra 100 kr. i januar 2025.
Året gav et underskud på kr. 290,00. Aktiver pr. 31.3.2025 kr. 3.497.10.
Bemærkninger og spørgsmål til kassererens gennemgang:
OZ5SK, Simon bemærkede, at det var helt fantastisk, at Danske Bank havde givet 9 kr. i renter.
Regnskabet blev godkendt.
ad 4 – Indkomne forslag.
Dirigenten spurgte, om der var indkomne forslag.
OZ1AMK oplyste, at der ikke er indkomne forslag.
ad 5 – Fastsættelse af kontingent.
Dirigenten spurgte om der var forslag til kontingentets størrelse.
OZ1AMK, Poul foreslog kontingent på 100 kr. for den kommende sæson.
Der kom ikke andre forslag til kontingent.
Kontingentet for kommende sæson 2025/26 blev vedtaget til 100 kr. som husstandskontingent. Opkrævning i oktober/november 2025.
ad 6 – Valg af bestyrelse.
På valg er:
OZ1AMK, Poul
OZ7GZ, Lars.
Begge modtager genvalg. Der kom ikke flere forslag.
Dermed er der genvalg til bestyrelsen.
Bestyrelsen for OZ1VJO er som følger:
OZ1AMK, Poul
OZ7GZ, Lars
OZ1AQV, Jan
Bestyrelsen konstituerer sig selv i henhold til lokalafdelingens vedtægter.
ad 7 – Valg af suppleant.
OZ1KMR, Henrik blev foreslået og genvalgt som suppleant.
I henhold til vedtægterne er OZ1KMR både suppleant til bestyrelsen og revisionen.
ad 8 – Valg af revisor.
OZ6WH, Hans blev foreslået og genvalgt som revisor.
ad 9 – Eventuelt.
Under gennemgang af regnskabet blev det anbefalet bestyrelsen, at de i næste sæson indbetaler et bidrag på 200 kr. til Knivsbjerg Repeateren.
På årets generalforsamling plejer vi alle at komme med forslag til aktiviteter i kommende sæson. Forslagene er samlet nedenfor
1) Denne sæsons store projekt med QO100 stationer skal følges helt til dørs. Straks i september 2025 skal vi følge op på alle problemer og oplevelser med konstruktionen.
Med et 25 MHz scoop kunne vi måske få syn for sagen, hvorfor nogle signaler er svingende og måske svage/harmoniske.
2) Der kom forslag om "udflugter" til Vittrup Baun, Klebæk Høje og Fru Mettes Bjerg.
3) Der kom forslag om muligt besøg på FabLab i Vejle, der er et globalt netværk af værksteder for f.eks. opfindere og andre teknisk interesserede.
Der er åbent hver tirsdag fra 15-20 for alle.
4) Der kom forslag om anvendelse af solceller, batteri ladere (BMS) såvel teoretisk som praktisk for radioamatører.
5) Der kom forslag om emnet AI (kunstig intelligens) - måske som et foredrag.
6) Der kom forslag om brug af droner, regler, byg selv - evtl. foredrag.
7) Der kom forslag om QMX 5 bånds HF-radio - byggesæt for SSB og CW på 5 watt. Byggesæt til omkring 110 USA-dollars
8) Der kom forslag om, at gennemgå og afprøve forskellige filtre i f.eks. klubstationen.
9) Der kom forslag om, at vi hver klubaften prøver at lave "emne-aftener", hvor vi holder os til radiorelateret stof. Alt den sociale snak kan komme til kaffetid. Lars vil prøve at maile om konkrete emner til hver torsdag.
10) Den svenske radio i Grimmeton skulle sende igen 2. juli 2025.
Dirigenten afsluttede generalforsamlingen kl. 20:28 og takkede for god ro og orden.
Efter generalforsamlingen var der forplejning med smørrebrød, øl og kaffe/te og kage.
Referent: OZ1AMK, Poul 15.5.2025.
OZ1AMK, Poul, formand
OZ7GZ, Lars, kasserer og
OZ1AQV, Jan, sekretær