DAWG – X-Ray Club af DL4TT, bearbejdet af OZ8ABE.

Det var egentlig meningen at følgende skulle have været bragt i DX-nyt, men det viste sig hurtigt at blive alt for omfattende og fortjener også helt sin egen præsentation.  Hvis OZ udkom 1. April ville det have været helt i overensstemmelse med teksten og det kræver nok en hvis portion ironi at læse teksten.   Det skal nævnes at kaldesignaler der optræder i teksten kun er taget med som illustration og ikke afspejler eventuelle amatører med pågældende kaldesignal.  Specielt ved afsnittet om clusterbrug er der dog kun ændret et tal eller bogstav i nævnte kaldesignaler.

DL4TT introducerer DAWG – X-ray Club på http://www.qsl.net/dl4tt/DawgX-rayClub.html  Som er en DX’ers guide til øjeblikkelig ”berømmelse”.  I en mail udveksling med Fritz skriver han at denne ”seriøse” artikel har været bragt i det tyske amatørtidsskrift Funk samt i et ungarsk amatørblad til stor morskab.

 

The Dawg X-Ray præsenterer:

Hvorfor forblive en lille grå amatør som ingen taler om.  Tag dig selv alvorligt og bliv en lysende stjerne som DX-samfundet taler om.  Gør dit kaldesignal kendt med lynets hast og bliv en verdenskendt DX-pert.  Det er såre simpelt, bare følg retningslinierne og blive medlem i Dawg X-ray Club.

 

1)       CQ call

 

a)       Vær udelukkende SSB-rytter.

Brug kun phone.  Det optager mere af frekvens spektrumet og derfor også udviser en bredere del af din personlighed.  Det er ikke så kedeligt og gammeldags som telegrafi (CW) og vær opmærksom på at i nær fremtid vil CW kontakter ikke gælde i hverken DXCC eller IOTA regi.  CW vil dog stadig have en berettigelse i forbindelse med jamming, se senere i 3j.

b)       Bliv en broadcaster. (TNWN)

Nogle snæversynede amatører vil måske fortælle dig at det er vigtigere at lytte end at sende for en radioamatør.  Dette gælder ikke operatører hvis direkte mål er berømmelse.  Har du hørt om nogen broadcast station der lytter inden de sender ??  Udskyd aldrig en transmission på grund af lytning.  ”transmit now, worry never” er hovedprincippet og mærkevaren for et Dawg X-ray Club medlem.

c)       Fonetisk alfabet.

CQ-call er simpelthen så kedelige hvis du bruger standard versionen af de fonetiske alfabet.  Vær kreativ som f.eks.”This is DAVID KENTUCKY FIVER LARRY IDAHO ZEBRA CALLING CQ DAAAAWG X-RAY”  Bemærk at DX altid udtales DAAAWG X-RAY, træn det !

d)       Valg af vanity call/andet kaldesignal.

Vælg  dit andet kaldesignal så det giver mulighed for personlighed.  Lad os antage at du hedder Diethelm.  Ved at vælge det rigtige kaldesignal kan du få et perfekt CQ call som f.eks. ”This is DIETHELM LOOKING FOUR FRIIEEED CHICKEN EGGS (DL4FCE).  Et fremragende eksempel kan nævnes fra en amatør der blev berømt i hans hjemby Moehringer nær Stuttgart DOTTEL FOTTEL NINE SOTTEL DOTTEL.

e)       Ignorer visse opkald.

Svar aldrig folk med svage signaler eller QRP’ere.  QRP’ere er en bevægelse af tabere, der forsøger at opretholde almindelig amatør trafik med ineffektivt udstyr.  De spilder kun din tid.  Så hvis der er nogle svage stationer der kalder dig, så kald bare videre.  Hvis du holder længere transmissioner øger du dine chancer for at tiltrække sjældne DX-stationer.  Vær målrettet.    

 

2)       DX-cluster.

DX-clusteret er blevet platformen for at demonstrere sine evner som ambitiøs ekspert.  Mulighedernes land.

 

a)       Gør-det-selv.

Annoncer dig selv på clusteret med DX-spots.  Hvis ingen andre vil spotte dig, hvem er så nærmere til at gøre det end dig selv ?  Nogle vil måske sige at en DX-spot skal indeholde en yderligere oplysning som f.eks. station A hører station B, men dette er det rene vrøvl, opfundet af operatører der endnu ikke har nået din status.  Er clusteret ikke specielt designet for vigtige DX’ere som dig ?  Tøv ikke med at spotte dig selv dagligt, så andre lærer hvornår du er på.  Lær af mesteren selv ”Len” indenfor selvspotting:

DX de KN6LEN  28600.0 KN6LEN     WEST COAST listening for dx    1710z

Det giver en masse informationer også for den der selvspotter, hvem er jeg, hvor er jeg er !

 

b)       BINGO-Spots.

Lad andre høre om de succesfulde DX-operationer.  Specielt hvis en DX station allerede er rapporteret 50 gange før, desuden giver du spotten et personligt islæt.  Gør de andre misundelige med en BINGO-spot.

DX de ID1OT      3799.0 XY7Z   BIIIIINNNNNGGGGGOOO!!!!!!   1255z

DX de DA7ZLE   3799.0 XY7Z   My DXCC # 333                              1256z

DX de SW8NK     3799.0 XY7Z   NEW ONE !!                                   1257z

DX de M0RON    3799.0 XY7Z   WKD on 23 bands !!                        1258z

DX de AL1AR     3799.0 XY7Z   wkd without antenna                         1259z

Eller endnu bedre, gør clusteret til et udstillingsvindue for de fantastiske QSL-kort du har modtaget.

DX de N1NNY   21225.0 P5/4L4FN   rcd QSL, My # 345, nice color card, tnx Ed!     2048z

Ved sådan en spot får du hurtigt den opmærksomhed du behøver og fortjener.

DX de DO0FUS  21225.0  P5/4L4FN  congrats N1NNY, you’re a great op                  2058z

 

c)       Kig på clusteret ikke på båndene.

Find udelukkende DX stationer via clusteret,  spild aldrig tiden ved at lede selv.

d)       Fang DX stationer via spotting.

En glimrende strategi for cluster DX-ing er at få DX’ernes opmærksomhed ved at sende en spot eller en announcement.  Da telefonlinier og masser af Pc’er er et krav til enhver DX operation, kan du forvente at DX stationerne  moniterer clusteret permanent.  Inviter DX-stationen til DIN frekvens ved hjælp af announcement som:

08feb2002@08:55:24 YT1ZFW -> ALL: To LU1ZA Pse luck for YT7ZDX & YT1ZFW on 14195 73 tnx!

11feb2002@19:40:48 YT1ZFW -> ALL: To JX7DFA Per please QSO rtty,I need JX for rtty DXCC, TNX

Eller bed andre om at få en DX station til at komme til dit favorit bånd:

21Jun2001@15:40:18 DL1QSL -> ALL: Pse ask VU7DX for QSY to 20, need VU7 on 20 !!! tnx

Hvis du ikke ejer kortbølge udstyr betyder det ikke at du ikke kan blive kendt i DX-samfundet.  Send bare en fantasispot eller tast spots ind du kan se på skærmen afsendt af andre.  Begynd en diskussion ved hjælp af ”full announcements”   At være en såkaldt cluster krabbe vil gøre dit liv mere meningsfyldt og gøre dig berømt i løbet af få uger.  Se eventuelt mere på Jim AA0MZ’s side om optimal brug af clusteret.

 

3)       På DX frekvenserne.

 

a)       Tune og bliv ved

Tune din transmitter direkte på DX frekvensen for at være sikker på at der er fuld output på den nøjagtige frekvens.  Send gerne i længere tid for at teste om grej er helt klar for fulde omdrejninger.

b)       Who’s the DX? Hvem er på frekvensen?

Spørg om hvem DX stationen er.  Ofte er DX-spots sendt af folk der ikke kan høre forskel på A og B.  Spørg efter DXCC land eller IOTA nummer og undlad at bruge tid på selv at finde de informationer.  Der er rigelig med stationer der bare ligger omkring DX frekvenserne og alligevel ikke ved hvad de skal bruge tiden til.

c)       Hvor lytter han ?

Spørg om split frekvensen.  At få denne oplysning på DX frekvensen vil gøre dit liv meget nemmere.  Du vil også få en masse venner, fordi der sidder en masse og venter på at fortælle dig det.  Få gange vil der være nogle brokhoveder der klager, i så tilfælde appeller til ”HAM spirit”.

Et godt råd: Sig dit kaldesignal mange gange på DX frekvensen, der er mange der lytter der og det er en formidabel mulighed for at introducere dig selv på en international platform.  Vær social, sig hej til vennerne og diskuter de seneste lokale nyheder.  Der er vel altid tid til en lille sludder, ikke ?

d)       Politi

Når du har fundet split frekvensen, sæt mikegain på maksimum og begynd at kalde.  Bliv ved med at kalde indtil mange folk på DX frekvensen beder dig om at holde mund fordi du allerede er i log 5 gange hos DX stationen.  Som du vil bemærke vil en effektiv adfærd på split frekvensen afsted komme en stor feedback på clusteret fra folk der misunder dig dine evner.  F.eks.

 7003.0   F9BBL    20-Jan-2002  2340Z  qrm-ing VP8                                     <PA7XMM>

10100.0  F9BBL    17-Jan-2002  2216Z   you calmed down and got your qso <OH7YZZ>

10100.0  F9BBL    17-Jan-2002  2201Z  Is continious calling Ham Spirit?     <OH2ZRF>

10100.0  F9BBL    17-Jan-2002  2158Z  no but you qrm all the time               <OH2ZRF>

10100.0  F9BBL    17-Jan-2002  2154Z  Are you OZ 9BBL ?                          <OH2ZRF>

Her har den spottede station allerede nået et exceptionelt niveau.  Spottene hvorledes han rutineret opfylder vores hovedregel 1b) også følgende regler 3f) og 3e) flot!

Hold også øje med announcements med dit kaldesignal nævnt, det kunne se således ud:

09Feb2002@17:25:26 K2CXW -> ALL: IK9SAW QRMing: Well done, DX-stn gone QRT, Tnx !!

12Feb2002@09:06:29  F9NZD ->  ALL: IK9SAW TKS FOR BIG QRM HAVE YOU A RECEIVER???

e)       Tail riding.

Hvis pile-up’en er stor, er det en økonomisk, elegant og trænnet teknik at komme i DX-stationens log ved hjælp af ”tail riding”  Lad os antage at dit kaldesignal er DM3LIB og DX stationen spørger efter SQ3XYZ, Så er det jo indlysende at det er dig han kalder, men at han har fået et par bogstaver forkert.

f)        Instruktioner fra en DX-station?

Der er en generel regel hvordan man skal bruge instruktioner fra DX-stationen: Hvis du hører DX-stationen i det hele taget (eksperter behøver ikke at kunne høre den) ignorer alle instruktioner fra den. Normalt er DX operatører fyre der sidder på solskins ø og drikker Baccardi.  De fleste af dem er optaget af andre ting og har ingen ide om hvad de laver med deres radio.  Instruktioner, hvis de bare er lidt fornuftige, er for begyndere.  De gælder ikke eksperter som dig.  Et eksempel:  DX-stationen spørger efter AS, mens du sidder i EU:Det er NU du skal tage chancen og kalde.  Det er nu at de andre stationer fra EU er tavse og DX-stationen kan høre dit kaldesignal klart og tydeligt.  Husk at i det lange løb er det simpel stædighed der belønnes.

g)       Fortæl DX-stationen om dig selv

Når du har fået fat i DX-stationen, lad være med at være kortfattet.  Selvom DX-stationen ikke vil vide det, så fortæl ham eller hende om dit grej og dit antenne system.  Glem ikke en detaljeret vejr rapport og personlige informationer, såsom dine sidste DX succeser, navnet på din hund, farven på dit Coax kabel osv.  Gentag dit kaldesignal og kaldesignalet på DX stationen flere gange for at være sikker på at lyttere vil kende til dit nære forhold med DX-stationen.

h)       Fejr din succes, du fortjener det

Når du er i DX-stationens log, så skift tilbage til DX frekvensen og spørg efter QSL informationen.  Spørg hellere flere gange da enkelte giver forkerte QSL informationer.  Endelig skal du sende en BINGO spot på clusteret (se detaljer i afsnit 2b)  Fortæl andre i full announcement om hvordan du fik ham i log og hvorfor det er umuligt for andre.

i)         Dubletter er sjove for alle. (dupes).

Kør DX-stationen gentagne gange på samme bånd.  Alle dupes er endnu en demonstration af din værdi som DX’er og viser kvaliteten af dit grej.  Du holder også frekvensen i brug og sikrer at ikke for mange ukvalificerede folk får en chance.

Det er en suveræn oplevelse at køre en DX-station 10 gange på et bånd.  Hvis du opnår dette kan du søge ”Happy Duper Award” (HDA) i Dawg X-ray Club regi.

j)         Udskift frustration med aktion.

Efter at have kaldt efter en DX-station i lang tid vil du måske blive frustreret.  Nogle DX-stationer er bare dårlige operatører, der ikke fatter at få dit kaldesignal i log.  Skift til DX frekvensen og vis din frustration med forsætlig jamming.  Ja vær et udskud!  QRM’ing tjener 4 gode formål: I) du får fred psykologisk II) Det er en klar holdning til hvad du mener om DX-stationen (se afsnit 3m senere) III) Det forhindrer mindre talentfulde DX’ere at køre en station som ikke er i din log og IV) Det jager uduelige DX-stationer væk fra båndet.  Ofte er DX-stationer kyllinger – efter en smule QRM fra folk som dig går de frivilligt QRT.

k)       International Amateur Police Department (IAPD)

Utrænede DX’ere har det med at opføre sig skidt på DX frekvenserne.  Ved disse tilfælde kræver det din indgriben.:  Det er op til en super operatør som dig at belære andre med en længere forklaring og instruktion på DX frekvensen.  Undervisning på DX frekvensen er støttet af Dawg X-ray Club fordi det har en mangfoldig effekt:  Folk vil høre om dine gode egenskaber og samtidigt vil ignoranter få læst lektien også selvom de ikke opfører sig dårligt.  (meld dig til IAPD styrken og modtag dit eget personlige IAPD bevis, søg hos Dawg X-ray Club hovedkvarter). 

l)         Split/UP rap: deltag og mærk fællesskabet.

Alle trænede Dawg X-ray Club medlemmer begynder med at kalde DX-stationen simplex for at høre mere om split frekvenserne.  Hvis du hører en klubkammerat skal du ikke kun sige ”split” eller ”up” hvis der er gode kortskip konditioner til ham.  Send ”split” eller ”up” ved enhver lejlighed.  Du vil blive belønnet med en stor følelse af fællesskab, hvis ikke kun en, men et enormt kor af ”splits” og ”ups” kommer efter hvert simplex call.  At deltage i denne kædereaktion af  gode radiomanerer vil give dig en ægte fællesskabsfølelse med de øvrige Dawg X-ray Club medlemmer.  DU er ikke alene.

m)      DX ekspeditioner  er afhængige af DIN mening.

DX ekspeditions deltagere er folk der nyder livet og rejser rundt udelukkende sponsoreret af generøse DX organisationer.  Normalt har de ingen ide (og de er lige glade med) hvad der foregår på båndene.  Derfor er det vigtigt at du får bragt din mening om og klager over DX ekspeditioner ud til alle.  Det bedste sted er på selve DX frekvensen, men overvej også kommentarer på DX spots og ann/full på clusteret.  Du kan bruge opdigtede kaldesignaler til formålet:

DX de DawgX    14200.0  TI9M   have no mike for SSB?    1304Z

DX de DawgX    21000.0  TI9M   Very bad operation          1811Z

Under en større DX ekspedition kan man opleve to typiske meninger  som medlemmer sender:

I)                    tudefjæs og brokke sætningen: ”dårlige operatører”

II)                  den glade sætning: Flot drenge, fik dem på 20 bånd

4)       DX operationer.

Tag aldrig på DX ekspedition, det koster dig penge, det er ekstra arbejde og det giver kun dine konkurrenter muligheder.  Derfor vil Dawg X-ray Club ikke tilråde DX ekspeditioner til sine medlemmer.  Hvis du alligevel skulle køre som DX station er her nogle regler:

a)       Liste operation.

Tag nogle lange lister det vil forøge din status væsentligt.  Det siger noget om hvor wanted du er og holder en masse stationer fanget som lyttere i lang tid.  Når forholdene så skifter, slipper du for alle QRP’erne.

b)       Bliv berømt på DX nets.

For maksimal eksponering, kald ind på nets.  Da DX-clusteret kom til mistede DX-nets deres oprindelige betydning.  De er dog stadig en glimrende mulighed for at køre nogle få stationer med maksimal overvægt af meningsløs kommunikation og det under en stor beundring fra en stor lytterskare.

c)       Kald efter lande, ikke numre.

At kalde efter lande er ikke nemt (husk alle 335 DXCC lande).  Derfor giver det dig en mulighed for at sætte dagsordenen.  Det er skønt at køre vennerne derhjemme, skift til dit eget sprog.  Selvom det får alle andre til se rødt, så højner din status lokalt.

d)       Lime eller spilde: 2 delikate split strategier.

Som en DX station kan du forme din pile-up ligesom at lege i sandkasse.  Du kan enten presse dem der kalder som lemminger eller sprede dem over et helt bånd.  Begge dele er morsomme.  Derfor skal man som Dawg X-ray Club medlem holde fast ved de ekstreme split operations strategier:

I)                    Lime: skift aldrig lytterfrekvens eller endnu bedre forbliv simplex.  Det får antallet af QRP’er og andre små fisk til at forsvinde.

II)                  Spilde: lyt over hele båndet.  Det er en herlig fornemmelse at hele båndet er dit, Prøv det !

e)       Hemmelig tjeneste operation.

Det er utroligt hvordan en pile-up bygges op, selv for et ikke så wanted DX land som f.eks. DL eller W. Dette kaldes hemmelig tjeneste eller agent operation.  Benyt en gængs DX operations teknik, men undgå at give dit kaldesignal i gennem længere tid, som f.eks. 30 minutter.  Det vil få mange DX’ere til at trigge ud fra WFWL (work first, worry later) princippet og en stor pile-up er sikret.  Også en større DX ekspedition hemmelig tjeneste operation kan være morsom: Tænk på den forvirring der skaber blandt DX’ere og tænk på alle de stakkels operatører der tager en pirats 599 rapport  som bekræftigelse for deres ”DX kontakt”.

f)        Dawg X-ray Club fester – Hvordan rekrutteres nye klub medlemmer.

Nogle Dawg X-ray Club medlemmer er bare natur talenter måske har de fået det ind med modermælken ?  Men kan en DX station hjælpe med at rekruttere nye medlemmer?

Helt sikkert, de skal bare belønne dem der følger klub reglerne.  Hold en Dawg X-ray Club fest: accepter dem der kalder uden for tur (se 3f), Lad tail raiders (3e) komme i log.  Lyt kun på samme frekvens (4d) og kør kun dem der kalder ukontrolleret og uden ophør.  Kør sludre chatoller der uopfordret fortæller hele deres livshistorie selvom der er mange der venter (3g).  Der skal ganske få til at bryde isen og derefter kommer alle i feststemning.